Tianjin – en “lille” by med 14 millioner indbyggere

Vi havde fire dage i Beijing, hvor Sofie viste os de største attraktioner – Muren, Den Forbudte By, Tiananmen Square og Sommerpaladset.
Derudover tog hun os også med til de lidt mere kreative og vestlige kvarterer. Fx Sanlitun Village, hvor vi også boede, og Beijing Art District 798. Det sidste var jeg særligt begejstret for, for der var fede caféer med tagterrasse og sjove butikker og gallerier.

Summer Palace, Beijing
Summer Palace, Beijing
art district
Art District 798, Beijing

 

Sofie boede selv i  byen Tianjin, så på fjerdedagen satte vi os på et højhastighedstog fra Beijing – Tianjin. Vi kørte med 300km/t og allerede efter en halv time, var vi fremme.

Byen lyste op med kæmpe skyskrabere og store banker, og Sofie fik hjemmevant bestilt en taxa, som kunne køre os lige til døren.
Vi blev sat af foran en ucharmerende grå bygning, hvor en gammel kinesisk mand kom og lukkede os ind. Sofie havde forberedt os på, at han nok var lidt sur og tvær, men da han så vores far, smilede han glad og hilste venligt på kinesisk.
Da han havde lukket os ind, kunne vi tage elevatoren op til lejligheden. Her boede Sofie med 9 andre unge, og de var alle sammen tilknyttet “China Link,” som er et program, hvor danske unge kommer et halvt år til Kina for at arbejde frivilligt på en skole.
Vi fik hilst på dem alle, og der gik ikke længe, før de første par øl (Harbin) var knappet op. Jeg fandt hurtigt ud af, at de fleste af Sofies roommates var nogle festlige, ærlige og sjove mennesker, og jeg følte mig straks velkommen.

Dagen efter tog Sofie os med til den skole, hun underviste på – Cathay Future.
Det var den vildeste bygning, og skolen havde alt! De havde en kæmpe legeplads, en hel etage til de kreative, en etage til de musiske og en etage til danserne. Allerede fra børnene var helt små, havde de valgt sig ind på en linje, som de så skulle holde sig til resten af tiden.
Det var særligt hårdt at se danseetagen, for her sad helt små børn i de vildeste ballet-positioner, mens læreren gik rundt og rettede på dem. Hun kunne finde på at presse benet endnu længere ud eller vride armen om på børnene, og hvis de begyndte at græde, så startede hun helt forfra hos alle.
Sofie skulle selv have en klasse til engelsk, og vi havde fået lov til at komme med ind og se. Det var dog ikke den smarteste plan, for med det samme børnene så os – en pige, som lignede Sofie på en prik og en vestlig mand med skæg, så gik de helt amok og løb rundt i lokalet og fjollede.
Vi smilede bare til dem. På det tidspunkt havde de små børn siddet i klasseværelset i flere timer og lavet den ene opgave efter den anden, så det var helt okay, at de fik lov at løbe lidt rundt.
Efter noget tid fik Sofie dem dog samlet, og så viste de os en lille sangleg.
Det var en oplevelse at se skolen, men vi var også enige om, at det var godt, at vi ikke har samme system i Danmark. Det var så synd for de små børn, at de skulle være i skole hele dagen med så meget disciplin og straf.

Ellers fik Sofie vist os hendes yndlingsrestauranter, hvor vi fik det lækreste mad! Det var små snuskede steder, som man kun kan finde, når man bor et sted i længere tid. Fx et lille bitte sted, som af Sofie og vennerne bare blev kaldt “Den Lille,” hvor de havde den lækreste ret med brede frisklavede nudler i tomatsovs. Der var også en restaurant tæt på skolen, hvor man kunne få en ret med karamelliseret kylling og cashewnødder. Den ret tænker jeg stadig meget på den dag i dag!

Derudover viste hun os det aller vigtigste i Tianjin – nemlig baren “Helen’s”. Her festede Sofie og de andre stort set hver aften. Der var billige øl, og når man havde bestilt en drink, kunne man bare gå op og få hældt mere sprut i. Derudover spillede de gerne “Macarena” og Justin Biebers “Baby,” så når jeg i dag hører de to sange, så tænker jeg altid på “Helen’s”.

Vi var heldige, at Sofie havde boet så længe i Tianjin, så hun kunne vise os de gode steder!