Farvel for nu

3Disse ord bliver skrevet fra min yndlingscafé i Asien – ja, jeg vil næsten sige min yndlingscafé i hele verden. ”Sister Srey Café” i Siem Reap. Jeg sidder ved langbordet ud til gaden. Overfor mig løber den store flod Tonle Sap, og tuktukchaufførerne sover i deres tuktuks, mens de venter på, at turisterne skal videre. Til deres hotel eller ud til templerne. Det har styrtregnet hele morgenen, men nu skinner solen, og skyerne er væk.

Jeg har et par små ærinder i dag (som at kopiere visum, købe billet til Ho Chi Minh og printe papirer), men ellers har jeg ingen planer, så jeg sidder bare her.

2I morgen tager jeg hjem til Hariharalaya. Tænk, at det er over et år siden, at jeg boede og underviste på yogacentret. Jeg glæder mig til at komme tilbage, og jeg glæder mig til at være gæst på centret og bare nyde et retreat i stedet for at være på arbejde.
Da der er digital detox på centret, betyder det også, at jeg holder en pause fra rejsebloggen – og alle de andre sociale medier.

1I må høre mere om Phnom Penh, Battambang og Siem Reap senere, for nu lukker jeg computeren sammen og åbner den først igen, når jeg er i Vietnam den 16.oktober. I Vietnam skal jeg mødes med min tvillingesøster Sofie, som bor der, og hvem ved – måske kommer I til at høre meget mere fra hende :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>