Hej fra Phnom Penh

7… og hej fra smukke, dejlige, farverige og gennemskønne Asien,

Jeg er endnu engang taget af sted. Væk fra Danmark, hjem til Asien. Derfor vil jeg også begynde at skrive igen.

Jeg vil prøve at blive bedre til at skrive og udgive med det samme. For det meste skriver jeg ned lidt af gangen, og efter et par uger sætter jeg mig og udgiver alle indlæggene på forhånd, så jeg ved, at de kører et par uger, og så har jeg endnu engang samlet indlæg nok til, at jeg kan gøre det igen.
Men fremover vil der også komme indlæg, som er skrevet på dagen, og som derfor er fra et helt nyt sted. Fx kommer der til at køre indlæg fra Bangkok, Sihanoukville og Koh Rong, men lige nu sidder jeg og sipper kaffe på en café i Phnom Penh, og derfor springer jeg lidt i tid. Det bliver måske en smule forvirrende, især fordi, jeg foretrækker at skrive i nutid… Men jeg håber, det giver mening :-)
Det er grænseoverskridende for mig at udgive indlæg med det samme, for jeg har det bedst med at rette igennem og bruge lang tid på fortællingerne.

6Jeg har faktisk siddet på caféen hele dagen, for regnen siler ned udenfor og oversvømmer gaderne. Heldigvis er kaffen god, og det er dejligt at få skrevet mine rejseberetninger fra de sidste par dage ned, mens de stadig er friske i min erindring. Når man rejser, så sker der noget hver eneste dag, og eftersom, jeg i forvejen er typen, som gemmer hver en oplevelse, lille eller stor, i hovedet, så betyder det, at alle mine eventyr hober sig op, og jeg får brug for en ventil, hvor jeg kan komme af med det hele. Derfor skriver jeg.

Caféen jeg sidder på, hedder ”Backyard”, og selvom priserne er høje (altså sammenlignet med de asiatiske priser…), så er den helt fantastisk og minder mig om de mange lækre caféer, som jeg og mine veninder hang ud på i Bali. Vegansk, farverig mad, juice og smoothies og masser af planter. Det bedste ved caféen er, at alt overskuddet går til et godt formål, og så tænker de på miljøet. Vigtigt!

4Så jeg bestiller en ekstra kaffe, klør lidt videre i mine myggestik, smiler til den store edderkop, som har taget plads i vindueskarmen ved siden af mig og bliver siddende lidt endnu.

Husk, at I altid kan følge min rejse på Instagram, hvor jeg hedder ”yogananz”.

”Lia Hai” for nu!

En tanke om “Hej fra Phnom Penh”

  1. Søde Nanna!
    Dejligt at høre fra dig – jeg glæder mig til at læse om alle dine oplevelser – store som små!
    Kys fra mor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>