Guide til Siem Reap

Onederz Hostel
Onederz Hostel

Jeg har måske nævnt det før, men jeg ELSKER Siem Reap. Byen er overskuelig og nem at finde rundt i, og her er så stort et expat-miljø, så caféerne og restauranterne bugner af lækker mad og fine anretninger.

På markederne og de små gadekøkkener kan man altid finde den bedste lokale mad, og hvis man er lækkersulten, så er cambodjanerne verdensmestre, når det kommer til snacks og søde drikke.

Jeg har her samlet en liste over de mere vestlige steder, hvor jeg typisk kommer:

IMG_0970Ved Old Market:
Ved det gamle marked kan man købe alle souvenirs – alt med templer og elefanter, løse bukser, hvide skjorter, notesbøger og spisepinde. Det er også i området ved Old Market og Pub Street, at de fleste restauranter og barer ligger. Der er så stort et udvalg, så det kan være svært at finde rundt i.

Mine yndlingscaféer er:
Sister Srey Café – se beskrivelse her.
Sister Srey har lukket om mandagen.
Pokambur Avenue, 200.

Café Central – se beskrivelse her.
Du finder Café Central på Street 11.

Sister Srey Café
Sister Srey Café

Hvis du er på jagt efter den bedste is eller en god kop kaffe, så er GelatoLab et rigtig godt sted! Jeg kan anbefale deres chokoladeis med kampot-peber eller deres tiramisu-is.
Du finder GelatoLab i Alley W.

Byens bedste indiske mad finder du hos restaurant Vannakkam. Jeg kan især anbefale deres cheese naan brød og deres palak paneer.
Kan findes på The-Lane, ved siden af alle de andre indiske restauranter.

Hvis du skal i byen og have det sjovt, så er det også her, det sker! Inden turen går til Pub Street og den berygtede Temple bar, så kan jeg anbefale at starte ud på disse steder:

SoulTrain – jeg har fortalt flere gange om min absolutte yndlingsbar, som er reggaebaren SoulTrain. Her er der altid fest og farver, og baren er pyntet i gul, rød og grøn, mens DJ’en svinger sine dreadlocks og spiller Bob Marley. Faktisk er jeg så glad for SoulTrain, så de takkede mig mange gange på Facebook, fordi jeg altid tager retreatgæsterne hertil – det var måske ikke det bedste signal at sende, når nu jeg bør være ansvarsfuld yogainstruktør…

Charlie's
Charlie’s

Charlie’s – Expatbaren, hvor alle vestlige, som arbejder i Siem Reap, mødes. Her har de forskellige tilbud hver dag – Sangria Sunday, Mojito Monday, Thirsty Tuesday, Wine Wednesday osv.

Beatnik – En lille bar på hjørnet af Pub Street. Bartenderen har dog dårlige ører, for da jeg bestilte drinks, så fik jeg serveret et stort fad med ”wings” – friturestegte kyllingelår…

siemreapPå den anden side af floden:
Peace Café – en fin café, som serverer god vegansk mad. Hos Peace Café sørger de for at hjælpe de lokale NGO’s, og de støtter forskellige projekter i Siem Reap. Da jeg var i Cambodja sidste år, så brugte jeg en del tid på Peace Café – og skrev om det her. Men nu er Caféen flyttet til et større sted et stykke væk fra centrum, så det er en god idé at tage tuktuk hertil.
Adresse: River Road Next To Ann Kau Saa Pagoda

Haven Training Restaurant – rigtig god restaurant, som er ejet af et schweizisk par. De har et 15 måneders træningsforløb med unge fattige cambodjanere. Cambodjanerne bliver lært op som tjenere eller kokke, og så er de sikret job, når de er færdige med forløbet.
“Haven” ligger på Chocolate Road og husk at bestille bord, Haven er en populær restaurant!
Læs mere på deres website her.

ARTillery – jeg har tidligere skrevet om ARTillery i Phnom Penh lige her, men der findes også en, som er lige så god, i Siem Reap på Wat Bo Road.
Læs en anden anmeldelse af ARTillery her.

Kandal Village:

Kandal Village er et fint lille shoppeområde, hvor butikkerne sælger forskellige håndlavede ting. Her finder du keramik, håndsyet tøj og fine souvenirs. Her er også gode caféer og restauranter.
The Phnom Penh Post har skrevet en fin reportage fra Kandal Village lige her.
M
ine egne yndlingssteder er følgende:

The Hive – En klassiker i Siem Reap! The Hive serverer god mad og drikke, og jeg kan hænge ud her i flere timer. Jeg er især glad for deres Citrus Spot-juice og deres morgenmad.

Atmosphere – Atmosphere er en lille restaurant, som er ejet af et fransk/iransk par. Her serveres byens bedste kage til bare 2 $! Jeg kan især anbefale deres chokoladetærte med passionsfrugt.
Jeg spiser her også tit, for de serverer også byens bedste falafler! En falafel-platte koster bare 3$.

Little Red Fox – Her serveres byens bedste kaffe!

IMG_0957Hvor skal du bo?:

Siem Reap bugner af hoteller, og det kan være svært at vælge. Jeg deler her mine yndlingssteder:

RelaxOn Boutique Hotel. I den dyre ende, men virkelig lækkert. Jeg har skrevet om hotellet her. 32$

Dream Mango Villa – mit absolutte yndlingshotel! 29$, men Harry er til at forhandle med, og her er gratis øl inkluderet i prisen! :-)

Onederz Hostel
Onederz Hostel

Onederz Hostel. Her tager jeg hen, hvis jeg skal feste i Siem Reap, for det ligger for enden af nattemarkedet. Det er et dejligt rent hotel med masser af lys, og det bedste er, at der er en rooftop med en stor pool! 8$

Palm Garden Lodge. Jeg har ikke selv sovet her, for det er for mørkt for min smag, men hvis det skal være billigt, så kan man bo her for bare 4$ for et dormværelse eller 6$ for et privat rum.

Bedste yoga-sted: Hariharalaya, selvfølgelig :-)

Hvordan kommer man rundt? Siem Reap er lille og overskuelig, så du kan sagtens gå rundt til de forskellige steder i byen.
Hvis benene er trætte, så kan du også altid tage en tuktuk. Dem finder du overalt, og det koster bare 1$, hvis du skal køres fra et sted til et andet i byen.

Jeg har tidligere lavet en “Sikkerhedsguide” til Siem Reap. Den finder du her.