Mindeværdig Massage

IMG_9862Jeg har fået mig forvildet ind i en skummel gyde i Ho Chi Minh City. Gaden er bare en halv meter bred, og kondensvandet flyder ned ad de høje, grå husmure. Dagslyset kommer ikke herned, og rotterne piler af sted på tagrenderne.

For enden af gyden ligger en lille massagebiks, og priserne er meget lavere end på selve hovedgaden. Efter et par dage i storbyen, trænger min krop og mit sind til en afslappende massage, så jeg banker på, og døren bliver åbnet af en gammel vietnamesisk dame med pudret kridhvidt ansigt og klumpet pink læbestift.
Jeg tager plads i en blød lænestol, mens damen hælder lunkent vand op til mig. ”You want Hot Stone massage?”, spørger hun med en knirkende stemme. Jeg ryster på hovedet, og fortæller, at jeg bare skal have traditionel vietnamesisk massage. ”But we have Hot Stone Massage!” prøver hun igen. Jeg trækker lidt på skuldrene, hvorfor ikke?

Damen fører mig hen til et aflukket rum. Jeg klæder mig af og lægger mig på briksen. Med hovedet begravet i puden, fortæller damen, at jeg skal vente her i et par minutter. Jeg hører hende gå ud af døren, og så hører jeg hende låse døren.

Minutterne går, og der sker ingenting… Jeg venter og venter, og ingen kommer. Fantasien begynder at løbe af med mig, og jeg tænker det ene scenarie efter det andet – måske bliver jeg kidnappet? Måske bedøver de mig og stjæler mine organer?

Efter tyve minutter kommer en ny massagedame løbende ind i rummet med scooterhjelm på hovedet. ”Hot Stone Massage?” Spørger hun forpustet, og jeg nikker lettet.
Det skal nok blive dejligt at blive masseret med lune sten i halvanden time!

Damen forbereder de rygende varme sten i en balje, og så lægger hun et håndklæde over min ryg. Normalt skal stenene køles ned, inden de lægges på kroppen, men det viser sig, at massagedamen ikke har nogen erfaring med Hot Stones. Jeg ser til min forskrækkelse, at hun tager fat i stenen med de bare hænder! Damen skriger, da hun opdager, hvor varme stenene er, og hun kaster den fra sig, så den lander hårdt på håndklædet på min ryg. Varmen brænder sig igennem håndklædet og brænder på min ryg. Damen kaster flere sten på ryggen, og det er helt ulideligt varmt og ikke særlig behageligt at få kastet de hårde sten på ryggen. Jeg prøver flere gange at stoppe hende og fortælle, at hun bare kan give mig normal massage. ”No, no! HOT STONE!”

En af stenene falder af håndklædet og rammer mig i nakken. Her brænder den sig lynhurtigt fast, og jeg mærker en intens smerte og skriger højt, mens stenen ætser sig længere ned i min nakke!
”Uuuuh, sorriiii miss!” Damen skynder sig at fjerne stenen, og en lugt af brændt kød breder sig i rummet. Jeg kan ikke rejse mig eller komme væk, for jeg har omkring femten brandvarme sten liggende på min ryg.
Massagedamen begynder stille at græde, ”pleaseeeee, don’t tell boss! Please, miss!” Hun begynder forsigtigt at fjerne stenene, mens tårerne triller ned ad hendes kinder. ”Don’t tell boss… Boss very mad at me!” Nu hulker hun højt, og jeg må trøste hende og forsikre hende om, at jeg ikke siger noget. Min nakke syder og smerten er intens.

Da hun har fjernet alle stenene, rejser jeg mig og tager mit tøj på igen. Jeg går ud af rummet, betaler for verdens værste massage, og siger ingenting til chefen.

I nakken har jeg nu et evigt minde fra Vietnam!