Tossede tuktuk-ture

tuktukTuktuk-chaufføren bremser hårdt op. Min tvillingesøster Sofie og jeg står udenfor mit hus og blaffer. Chaufføren har hele familien med sig – kone og tre små piger, så der kan lige være plads til Sofie og mig.
Desværre skal både vores mor og lillebror også med, så familien må sætte sig ovenpå hinanden for at få plads til os alle. Den ældste pige får plads ved faren, så hun kan holde fast i tuktukken og hjælpe med kørslen. Hun smiler stolt til os, og vi nikker anerkendende tilbage.

Den mindste pige sidder på skødet af moren med tommelfingeren i munden. Hun er træt, men lyser alligevel op i det største smil og vinker lidt forsigtigt til os.
Så sidder vi der – to familier klemt inde i en lille bitte tuktuk, som kun bliver trukket af motorcyklen. Det går langsomt og lidt trægt, men det er så hyggeligt!

Chaufføren sætter os af ved Mon’s Kitchen, og så kører han og familien videre ud i natten.

Da vi skal hjem igen senere på aftenen, har vi svært ved at finde en tuktuk. Vi ender med at gå et godt stykke op ad hovedvejen, og lige pludselig ser vi en vogn komme kørende lige forbi os! ”Stooooop!” råber vi glade og løber efter tuktukken. Den stopper lidt længere henne, og vi regner med, at den selvfølgelig er stoppet, fordi den vil have os med.
Her sidder en meget forvirret familie med mand og kone og datter. Jeg begynder straks at fortælle, hvor vi vil hen, men de ryster på hovedet og snakker thai tilbage til mig.
”No, no! It’s not so far away – mechanic, mosque!” Svarer jeg.
De kigger uforstående tilbage og trækker lidt opgivende på skuldrene.
Vi står i noget tid og diskuterer, og til sidst sætter manden og konen sig ind, og gør tegn til, at vi kan køre med.

tuktukDet er først, da vi sætter os ind, at det går op for mig, at manden ikke er chauffør. Mange af de lokale har selv en tuktuk, fordi den er nem at køre rundt på. Jeg har altså stået og diskuteret med en helt almindelig mand og fået ham overbevist om, at han da godt lige kan køre os hjem. Konen er kørt med, for hun er lidt bekymret for de vestlige turister, som har tvunget hendes mand til at køre dem…

Meget røde i hovedet undskylder vi og siger tusind tak, og da vi rækker dem pengene, accepterer de kun halvdelen af beløbet.

Vi ønsker dem en rigtig god aften, og så fortsætter de tilbage til deres hjem, hvor vi stoppede dem.