Bangkok

Processed with VSCOcam with f2 presetJeg havde ikke hørt særlig godt om Bangkok. Alle de rejsende, jeg havde mødt, havde fortalt mig, at jeg max skulle spendere 2-3 dage i byen. De fortalte, at byen var uoverskuelig, beskidt og ucharmerende.

Jeg havde bare 8 dage tilbage af min rejse, da jeg landede i Bangkok. Min plan var derfor at bruge de første par dage på at se byen, og så ville jeg hurtigst muligt finde en billet til en af øerne de sidste dage.

Alle disse planer ændrede sig dog hurtigt, da jeg ankom til byen og så den med mine egne øjne – jeg blev straks forelsket!

Jeg endte med at spendere alle 8 dage i byen – jeg boede på det fantastiske hostel Lub D, hvor jeg mødte de skønneste mennesker.
Dét hostel og de mennesker var hovedårsagen til, at mine dage i Bangkok blev nogle af de bedste og mest uforglemmelige på hele turen.
Når jeg siger dage, så er det dog lidt misvisende – jeg sov nemlig det meste af dagen, sad og hang med tømmermænd og gademad sammen med de andre om eftermiddagen, og så festede vi for vildt om natten.

De næste par dage fortæller jeg om nogle af de oplevelser og tips, jeg har fået med fra Bangkok.

Processed with VSCOcam with f2 preset