Dette kommer jeg ikke til at savne, når jeg vender hjem til Danmark

pq6Følelsen af konstant at føle mig fedtet og beskidt. Hvad enten det er sved, myggespray, solcreme, støv, mudder eller saltvand, så er det som om, at man bare aldrig bliver rigtig ren her i Asien…

Myggestik! Min krop har heldigvis vænnet sig til ”giften”, så hvor jeg før havde store sår og kæmpe myggestik på arme og ben, så får jeg nu bare nogle små stik, som ikke klør så længe. Men det er stadig noget af det mest irriterende.

Slanger… ’nuff said.

At ligge vågen om natten og prøve at gætte sig til, hvad for et dyr, der nu er kommet ind i bungalowen.

Altid at have insekter kravlende på sig – det er konstant! Hvad enten det er myrer, fluer eller edderkopper. Det samme gælder i øvrigt i min mad.

Kommunikationsproblemer med de lokale. Jeg er vild med mine samtaler med de lokale, men nogle dage, så er det bare anstrengende, at jeg ikke kan kommunikere ordentligt med dem.

Smalltalk… Aldrig. Igen. Jeg er især træt af samtaler som denne.

Amerikanere, tyskere, russere og franskmænd. Sorry, men jeg har fået nok, og der skal altså gå lidt tid, før jeg orker at samtale med disse nationer :-)

Ris. Der skal liiiige gå lidt tid, før jeg gider at spise ris igen. Gi’ mig kartofler og pasta!

morgenmad… Det samme gælder i øvrigt for dragefrugt, vandmelon og mango. Gi’ mig æbler, pærer og bær!

Nudler, tofu og koriander kommer jeg ALDRIG til at spise igen.

Asiatisk flirten. ”You have boyfriend? Why not? I can be your boyfriend!” Jeg orker ikke flere lokale gutter, som foreslår, at vi skal være kærester. Nej tak!

Arbejdsmæssige kulturforskelle – se her, her og her.

Ensomheden og utrygheden, som kommer i små og store glimt, når man rejser helt alene.

Ulideligt varme nætter.

Selvhøjtidelige yogafolk, som ved, hvad der er rigtigt og forkert. Stop!

img_2812At køre alene hjem på scooter sent om aftenen/midt om natten. Det er noget af det mest uhyggelige at køre gennem mennesketomme gader, mens junglen larmer til begge sider. Jeg kommer bestemt heller ikke til at savne de nordvietnamesiske byggearbejdere, som råber ting efter mig og kører helt op på siden af mig, så jeg kan lugte risvinen.

Asiatisk trafik – Jeg kommer ikke til at savne de konstante dyt, og følelsen af, at jeg skal være på vagt hele tiden. Jeg kommer ikke til at savne overraskelserne, når folk pludselig svinger ud direkte foran mig, eller når jeg må bremse hårdt op for køer og hunde.

Smasken, bøvsen, snotten og harken.

Iskolde bade og stenhårde madrasser.

Regntid og høj luftfugtighed, som gør, at alle mine ting og mit tøj bliver helt muggent.img_2031