Go to India, Nanna. Go!

india3De sidste par år har jeg haft en længsel efter Indien. Jeg har mødt så mange mennesker på min vej, som har guidet mig mod Indien, og jeg har læst de mest fortryllende fortællinger (især ”Shantaram”), som har overbevist mig om, at Indien er et land, jeg skal til. Flere har, uafhængigt af hinanden, fortalt mig, at jeg skal tage af sted.
”Go to India, Nanna. Go!” Den besked har jeg fået fra mange, så derfor er jeg taget af sted.

Egentlig skulle jeg have været i Indien sidste år. Jeg havde det hele planlagt. Jeg skulle til Indien efter, jeg havde været i Vietnam. Men så bestemte jeg mig i stedet for at tage hjem til Danmark.
Nu, hvor jeg sidder højt over byen på en lille café i Rishikesh med udsigt til både Himalaya og Ganges-floden, så giver det hele mening.
Jeg var slet ikke klar til Indien sidste år. Jeg havde brug for tryghed og nærvær, og alt det fik jeg hjemme i Danmark.
Nu er jeg opladet og afklaret, og jeg er endnu engang frisk på nye eventyr og udfordringer. Det får jeg i dén grad lige her.

Indien er et smukt og fortryllende land. De sidste 3 år af mit liv har været ét stort eventyr, og jeg har set og oplevet mere, end jeg nogensinde kunne have forestillet mig. Men Indien er i en liga for sig.
De indiske kvinder er klædt i saindia4ree’er i de smukkeste farver, og de har pyntet sig med guldsmykker og glimtende krystaller. Mændene har blødt, løst tøj og langt skæg, og alle hilser på mig med et ”Namasté”, hvilket mange fejlagtigt tror, betyder ”Tak,” fordi det bl.a. er det, som yogaklasser typisk slutter af med, men i virkeligheden betyder det (groft oversat): ”Jeg genkender lyset i dig, som også lyser i mig,” og det er den smukkeste sætning i hele verden.

india1Her er lige så mange køer, som her er mennesker, og da køerne er hellige i Indien, så er de alle pyntet fint med halskæder, klokker og blomster. Jeg synes, at køer er nogle af de fineste dyr, der findes. De udstråler ro og stabilitet, og det er akkurat det, jeg har mest brug for lige nu. Noget jeg dog godt kunne være foruden er de mange kokasser, som ligger overalt på gaderne. Jeg har indtil videre trådt i tre kokasser (i klipklapper og sandaler!), og jeg har altså bare været i Indien i fire dage…

Til sidst vil jeg sende verdens største highfive til indisk mad! Det er og bliver det bedste mad i hele verden, og jeg får nærmest tårer i øjnene, når jeg smager de mange forskellige retter, som er lavet med så meget kærlighed og glæde. Hvor man i resten af verden må tage sig til takke med meget få vegetarretter på menukortet, så er det her i Indien lige omvendt. ALLE restauranter er vegetariske med få kød-retter på kortet, og det er jo bare helt fantastisk. Jeg har de seneste par år interesseret mig meget for den indiske sundhedslære Ayurveda, og i Indien finder man ayurvediske restauranter og behandlingssteder overalt. Så nu behøver jeg ikke selv at regne ud, hvad jeg skal spise for at balancere mine doshaer, eller hvilke fødevarer, der er gode for hvilke organer – det står alt sammen på menukortet!
india2

Og nu tror jeg også, at min kærlighedserklæring til Indien er slut for nu :-)

Og hvad er mine planer så? Jeg har seks måneders visum, så jeg regner med at blive her lidt endnu. På mandag starter et nyt og spændende kapitel i mit liv, for det er nemlig dagen, hvor jeg begynder på min 300timers yogauddannelse, hvilket er en overbygning til den uddannelse, jeg allerede har.

Derfor vil jeg også logge af alle sociale medier og cutte alt kontakt til omverdenen i dag, og så vil jeg bruge de næste par måneder på at koncentrere mig om uddannelsen.

Jeg har givet min kode til min tvillingesøster Sofie, og hvis hun har tid og lyst, så giver jeg hende hermed frit spil til at fortsætte min rejseblog fra Ho Chi Minh City i Vietnam, og hvem ved, måske min far også kan bidrage med lidt fra Thailand?

Ha’ det godt så længe, og tak for, at I læser med :-)

Namasté.
indien